Status

Vi oplever fortsat et konstruktivt og positivt samarbejde med Vordingborg Kommune, og vi forventer, at der kan indsendes udkast til plandokumenter og miljøvurdering i løbet af 4. kvartal. Eurowind Energy forventer at plandokumenterne og miljøvurderingen vil komme i 8 ugers høring i første halvdel af 2027. I den offentlig høring vil der også blive afholdt et borgermøde.

Der er sket gode fremskridt i den lokale forankringsproces. Der er blevet afholdt flere møder med lokale foreninger i områderne omkring Køng og Lundby. Dette har resulteret i, at lokale repræsentanter fra Svinø, Køng, Lundby, Grumløse, Udby og Sværdborg i fællesskab har stiftet en forening. Foreningen skal fremadrettet være med til at varetage og fordele de midler, som Eurowind Energy vil bidrage med årligt gennem projektets levetid.

Det har været både inspirerende og værdifuldt at arbejde sammen med de mange lokale ildsjæle i denne proces, og vi ser det som en vigtig del af projektets forankring i lokalområdet. Det forventes at projektet vil kunne betale omkring 300.000 kr. årligt til foreningen.

 

Herudover har Eurowind Energy doneret 25.000 kr. til uddannelsesprojektet “Power i Provinsen”, som arbejder med etableringen af “Energiens Værksted” i Vordingborg.